Til Folketingets retsudvalg
Sexarbejdernes InteresseOrganisation (SIO) vil med denne henvendelse på det kraftigste henstille
til, at retsudvalget hurtigst muligt tager initiativ til at ændre i straffelovens paragraffer om rufferi,
således at det bliver tilladt at udleje lokaler til sexabejdere.
For få uger siden faldt der en dom ved Københavns Byret, hvor en thailandsk kvinde er blevet dømt
for at udleje lokaler på korttidsbasis til afrikanske sexarbejdere. Det en retspraksis, der er ny for os.
Vi indser, at det er velment, men et effektivt forbud mod at udleje lokaler til sexarbejdere er dels
stærkt urimelig, og dels vil det med al sandsynlighed få prostitution til at udvikle sig i en retning,
som ingen kan ønske, og som for nogle af vores kolleger kan få tragiske konsekvenser.
I Danmark er det måske 10, allerhøjst 20 procent af sexarbejderne, der arbejder fra gaden. I Norge
er tallet over 40 procent. Forskellen er netop, at man i Norge i årevis har håndhævet loven på
samme måde, som man nu tilsyneladende også skal i Danmark. Vores norske kolleger har enten
måttet bryde loven eller arbejde fra eget hjem, hvis de ville arbejder indendørs. Ingen af delene er
ideelt, og derfor arbejder mange flere fra gaden.
Gadeprostitution er det rigtige valg for nogle, men al erfaring viser, at den indebærer en udsathed,
som I som politikere ikke kan ønske, og som vi naturligvis heller ikke ønsker for vores kolleger.
Samtidig tiltrækker gadeprostitution mange migrantarbejdere på vilkår, der i sig selv indebærer en
eller anden form for kriminalitet – i bedste fald blot manglende opholdstilladelse, i værste fald
menneskehandel.
Man taler ofte om bagmænd i prostitution, og man forestiller sig skumle, kyniske mænd. Realiteten
er, at det som oftest er nuværende eller tidligere sexarbejdere, der udlejer lokaler. Det er godt, fordi
det sikrer en forståelse mellem parterne. Der er således en god praksis at bygge videre på, og
eventuelt supplere en ændring i straffelovens paragraffer om rufferi med en regulering, således at
der ikke bliver taget overpriser.
I den konkrete sag fra København blev der efter vores mening opkrævet høje overpriser af de
afrikanske sexarbejdere, og det er vi naturligvis også imod. Men det er vigtigt at huske, at de er
bedre stillet ved at kunne leje lokaler til overpriser end ved slet ikke at kunne leje dem. Som det er
nu, har man forringet deres vilkår i stedet for at forbedre dem gennem en ordning, der sikrer dem
mod at betale overpriser.
SIO går ind for en afkriminalisering af sexarbejde, og herunder at man gennemgribende reformerer
paragrafferne om rufferi. Men vi ønsker ikke at gøre denne sag til et emne i den store debat for eller
imod sexarbejde. Vi ønsker, at man betragter det isoleret og hurtigst muligt forhindrer den
katastrofale udvikling, man kan forudse med den nye retspraksis.
SIO deltager naturligvis gerne i høringer om, hvordan den presserende ændring af rufferiloven kan
udformes, ligesom vi meget gerne besvarer spørgsmål fra retsudvalget eller dets medlemmer
enkeltvis.