I dag på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8 marts 2013 lancerer tre organisationer en ny blog på webstedet Sædelighedspolitiet.dk
Sædelighedspolitiet.dk vil sætte fokus på en skjult de facto-kriminalisering, med chikane, overgreb, aflytning og retsløshed til følge.
EN DE-FACTO KRIMINALISERING
De fleste tror, at sexarbejde ikke er kriminaliseret i Danmark. Men sexarbejde blev IKKE afkriminaliseret i 1999, det var kun en delvis afkriminalisering. Den lovgivning som Danmark har på området nu, skaber en dobbeltmoralsk og skadelig gråzone.
I sin betænkning fra 2012 påpeger Straffelovrådet, at kriminaliseringen af mellemhandlere, der ikke har til hensigt at udnytte er uhensigtsmæssig, da ”kriminaliseringen også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse.” Samt, at kun personer der udnytter eller ”modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres arbejde” bør retsforfølges – men dette forslag har regeringen valgt ikke at lytte til (februar 2013).
Denne de facto-kriminalisering rettes p.t. især mod massageklinikkerne, uanset at forskning i sexarbejde peger på, at netop klinikkerne er de sikreste arbejdssteder; der hvor der er størst tilfredshed, sundhed og sikkerhed. I stedet for at forbedre arbejdsforholdene eller kun gå efter steder med dårlige arbejdsvilkår og tegn på grov udnyttelse, synes regeringen at være – om end skjult – i gang med at lukke/tvinge klinikkerne under jorden.
Samtidig fortsætter de retsløse tilstande i gråzonen. Og lovlydige sexarbejdere frygter det nu, når myndighederne banker på.
Det mest skadelige ved at sælge sex er den stigmatisering og mangel på rettigheder, der følger med.
I løbet af de seneste år er fordømmelsen af sexarbejdere fra almindelige borgere i Danmark aftaget. Sexarbejderne har effektivt argumenteret for deres sag og tilmed fundet støtte til deres kamp fra mindst 2 ud af 3 danskere.
Til gengæld er stigmatiseringen og forfølgelsen fra statens og myndighedernes side taget til i styrke. Politiet er, desværre, et hyppigt anvendt politisk redskab i denne de facto-kriminalisering. Der er tale om krænkelser af borgeres rettigheder. Politi og sociale myndigheder er blevet sexarbejdernes modstandere.
BAGGRUND
Bloggen er oprettet af en gruppe i forhold til dette arbejde ulønnede personer, som brænder efter at få belyst sexarbejdernes diskriminerende arbejdsvilkår og give dem mulighed for at fortælle om, hvad de er udsat for fra myndighedernes side.
Siden er bygget op af foreningen Seksualpolitisk Forum, i samarbejde med en række sexarbejdere bl.a. ved SiO – Sexarbejdernes InteresseOrganisation samt organisationen Gadejuristen.
Presse: Kontakt via e-mail:kontakt@saedelighedspol
Eller talspersoner:
Susanne Møller, sexarbejder, SiO – tlf. 501 501 60
Steen Schapiro, talsperson for Seksualpolitisk Forum – tlf. 51 55 59 85
Læs med: saedelighedspolitiet.dk
Comments are closed.