SIO’s kronik i Børsen 4. juli 2012
Det er ti år siden, vi fik en paragraf om menneskehandel. Siden er cirka fem personer om året blevet dømt efter den.
Alle domme indtil nu har været i den milde ende. Mange tror, at menneskehandel er ensbetydende med tvang og slaveri. Sådan er det også i alle ”almindelige” brancher. Men netop for sexarbejde er definitionen en anden, og f.eks. ”anden utilbørlig fremgangsmåde” er nok.
Det er alene derfor, man taler om menneskehandel som et særligt problem i forbindelse med sexarbejde. Mig bekendt er der endnu ingen, der er dømt for at tvinge nogen til at sælge seksuelle tjenester. I praksis fungerer paragraffen som en ekstra rufferiparagraf. Også på den måde, at det ofte er sexarbejdere, der bliver dømt efter den.
Der er heller ingen grund til at tro, at der er mange sager, der ikke bliver opdaget. Efterforskningen er intens, og der er næppe nogen gruppe i samfundet, der bliver mere nøje overvåget med telefonaflytninger, kontroller og så videre, end migrante sexarbejdere.
Alt dette skulle efterlade Center Mod Menneskehandel (CMM) med et budskab, der er både positivt og nemt at formidle: Rygterne om den omfattende og hårde kriminalitet mod migrante sexarbejdere var netop blot rygter. Realiteten er en helt anden og – heldigvis – langt mindre alvorlig.
Men det er ikke, hvad CMM fortæller. Tværtimod beretter de om, at de på et enkelt år identificerer flere ofre for menneskehandel, end domstolene har gjort på ti år.
Tricket er simpelt: CMM har overbevist sig selv om, at de kan kalde en kvinde, der måske er handlet, for ”et identificeret offer for menneskehandel”. Også selv om sagerne praktisk talt aldrig er så stærke, at de kommer for byretten.
Reden International, en kristen, offentligt støttet organisation, som CMM samarbejder med i det såkaldte Mødestedet på Vesterbro, driver den en tand videre. De regner alle, der sætter foden indenfor i Mødestedet, som potentielt handlede.
Desuden overdriver de, hvor mange der bruger Mødestedet. På den baggrund kunne man for en måneds tid siden læse i flere medier, at antallet af potentielt handlede sexarbejdere i København var vokset til ca. 3500 sidste år. Virkeligheden var, at kun cirka 350 kvinder besøgte Mødestedet i 2011. Det var næsten en halvering i forhold til 2010.
Flere uger efter skriverierne offentliggjorde Reden International på sine hjemmeside det, de kalder en ”præcisering af medieomtale”. Men den er formuleret så utydeligt, at ingen udenforstående vil fatte, hvad den handler om. CMM, der officielt driver Mødestedet, kunne med lethed bringe orden i sagen. Men det har de ikke gjort.
CMM er en del af Socialstyrelsen. Det er kun få år siden, styrelsen udgav flere redegørelser om sexarbejde, og deres omgang med videnskabelige undersøgelser dengang får Milena Penkowas arbejder til at se helt hæderlige ud. Mange af fordommene om skadevirkninger ved sexarbejde stammer fra Socialstyrelsen, og det er i nogle tilfælde de selv samme medarbejdere, der i dag sidder i CMM, der har opfundet dem ud af den blå luft.
Reden International er en del af KFUK’s Sociale Arbejde. Det samme er Reden, der arbejder med de få danske sexarbejdere, der stadig er på gaden. I 2010 blev Reden taget i at lave præcis det samme talfup, som Reden International laver i dag.
Derfor kan skiftende ministre og embedsmænd i Socialministeriet ikke sige, at de er i god tro. De ved, at de sender de mange millioner til organisationer, som har en meget lav troværdighed.
Systemet er simpelthen korrupt. Ikke i den forstand, at nogen modtager bestikkelse. Men i den forstand, at det er fordærvet. I den ene ende er der skatteydere, der tror, de betaler til at hjælpe migrante sexarbejdere i nød. I den anden ende er der de migrante sexarbejde selv. Ind imellem er der organisationer, der suger pengene til sig for at varetage egne interesser.
For sexarbejderne har det trods alt den positive konsekvens, at nogle af dem kan få opholdstilladelse, og at de har Mødestedet, hvor de kan få forskellig praktisk hjælp. Men det har også den meget store ulempe, at de i praksis er retsløse.
Almindelige retsregler om f.eks. aftaler, som alle andre nyder godt af, gælder ikke for migrante sexarbejdere. Naturligvis bliver de også engang imellem udsat for forbrydelser eller for udnyttelse. Men systemet ser og anerkender kun menneskehandel. Det er alt eller ingenting.
Man kan kun appellere til regeringen om at rydde op i alt dette. Hellere i dag end i morgen.
Comments are closed.