En kommentar til artiklen “Nu er du i sikre hænder” bragt 28 maj 2010 i Information:
Uansvarlig ligestillingsminister
Ligestillingsminister Lykke Friis vil vente på en evaluering af regeringens handlingsplan mod menneskehandel, før hun tager stilling til, om razziaerne mod sexarbejdere er et godt eller dårligt instrument.
Fra SIO’s side har vi et andet forslag til ministeren: Stop razziaerne
med det samme, og så genindfør dem, hvis evalueringen mod forventningskulle vise, at de har nogen som helst værdi eller berettigelse.
Ministerens kommentar lyder umiddelbart saglig og fornuftig. Men den er det modsatte. Lykke Friis overser, at razziaerne hver dag har alvorlige konsekvenser for de udenlandske sexarbejdere, handlingsplanen skulle have hjulpet. Det er uansvarligt at trække
tiden ud.
Lykke Friis følger desværre en lang tradition, hvor politikerne ser
sig selv i en hjælpefunktion over for sexarbejdere. Bag razziaerne ligger forestillingen om, at sexarbejderne vil se politifolkene som ædle redningsmænd, der hjælper dem ud af erhvervet. Det har meget sjældent nogen forbindelse til virkeligheden.
Virkeligheden er, at hele dette redningssystem – både den juridiske og den sociale del – er en tom skal. Som beskrevet i artiklen er der meget få sexarbejdere, der lever op til forventningerne og lade sig redde. Tvangsprostitution er – heldigvis – et yderst sjældent fænomen i Danmark.
I stedet begår systemet overgreb mod sexarbejderne. Razziaerne er i praksis et retssikkerhedsmæssigt gedemarked. Politiet lusker sig ind på klinikkerne uden dommerkendelse. De dækker sig i stedet ind under at skulle beskytte Skats medarbejdere under rutinemæssige virksomhedskontroller. Disse kontroller foregår ofte brutalt, sexarbejderne bliver ofte nægtet rettigheder, og i SIO kender vi eksempler på, at udenlandske sexarbejdere har fået bøder, uden at de får at vide hvad de bliver straffet for.
I SIO håber vi, at Lykke Friis vil tage konsekvensen af det, der er
mere og mere tydeligt: Det er hverken bagmænd eller kunder, der begår de største overgreb mod migrant-sexarbejdere. Det er myndighederne selv, og dermed det system, ministeren selv har et politisk medansvar for.
Myndighederne er desværre kun i ringe grad med til at løse de
problemer, der misvisende går under betegnelsen menneskehandel.
Tværtimod står de i vejen for de nødvendige løsninger.