Download PDF med de vigtigste nyere danske undersøgelser
Læs noter til folder
2011 – Det Nationale forskningscenter for Velfærd (SFI)
“Prostitution i Danmark”(link)
Antal – Sexarbejdere på klinik: 1633
På klinikkerne er der lige mange danske og udenlandske kvinder.
Antallet af sexarbejdere i escort: 903
600 migrante sexarbejdere over et år på gaden.
Mellem 12 – 15 danske gadesexsælgere SFI var i kontakt med ca 70 mandlige sexarbejdere.
Alder – Rapporten viser, at alderspredningen bland deltagerne er stor. En tredjedel er over 40 år. Kun 5-6% er mellem 18 – 20. Langt de fleste starter i alderen 25 -40, mens relativt få starter yngre eller ældre.
Job-tilfredshed – 67% af sexarbejdere på klinikkerne ønsker at fortsætte i sexarbejde.
55% af escort-sexarbejdere ønsker at fortsætte.
Kun 10% af de sexarbejdere der har holdt pause fra faget, gjorde det fordi de havde det dårligt med at sælge sex.
Misbrug – Ingen af kliniksexarbejderne startede for at dække et misbrug. Omvendt har 54% af gadesexarbejderne svaret, at de begyndte for at dække et stofbrug.
Antal vagter og kunder – Sexarbejdere arbejder gennemsnitlig hver fjerde dag. Nogle oftere, nogle sjældnere. På en gennemsnitlig vagt har de ca 4 kunder. Klinik: 40, Escort: 10-15, Gaden: 29
Indtægt – Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen af sexarbejderne i undersøgelsen. For de sexarbejdere, hvis primære beskæftigelse er sexarbejde, angives indkomsten til ca 24.000 kr om måneden. For den gruppe som ikke har sexarbejde som den primære indtægtskilde, er indkomsten ca 11.000 om måneden. Af dette skal de fleste betale en række udgifter fx. husleje til klinik, til telefondamer, transport, annoncer og kondomer.
Vold – Størstedelen af sexarbejderne, gennemsnitlig 82% har ikke oplevet vold i 2010.
Tilfælde af vold i 2010: Klinik: 3%, Escort: 33% kvinder og 25% mænd, Gaden: 42% Kun 3% angiver, at der betales “beskyttelsespenge” til kriminelle bander. (samme år angav 8% af sygeplejerskerne, at de havde været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen) SE note om brochure
Sexkøbsforbud – 98% er imod et sexkøbsforbud. Hvis købesex kriminaliseres vil sexarbejderne: ikke gøre noget anderledes: 47%
Stoppe med at sælge sex: 11%
Skjule det bedre: 46%
Søge om rådgivning om andet job: 5%
2013 – Statens Institut for Folkesundhed (SIF) – “ Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede”(link)
Helbred og trivsel – Andelen med dårligt mentalt helbred og andelen, der meget ofte føler sig nervøse eller stressede er mindre blandt klinikprostituerede sammenlignet med danske kvinder.
Derudover ingen forskel.
Sygelighed – Andelen der har været generet af smerter og ubehag indenfor en 14-dages periode, andelen med migræne eller hyppig hovedpine, andelen med forhøjet blodtryk er mindre for klinikprostituerede end blandt danske kvinder.
Kontakt til egen læge og brug af medicin – Klinikprostituerede har et markant mindre forbrug af recept- og håndkøbsmedicin.
Derudover ingen forskel.
Sociale relationer – ingen forskel
Vold og seksuelle overgreb
Flere klinikprostituerede har været udsat for lettere fysisk vold (skubbet, rusket, revet, slået med flad hånd) -Volden kommer ikke fra kunderne.
Derudover ingen forskel. SE note om brochure
Arbejdsmiljø – Klinikprostituerede har bedre psykisk arbejdsforhold og på flere områder også bedre fysisk arbejdsforhold. De er dog oftere udsat for at arbejde i forvredne stillinger.
Konklusion – Klinikprostitueredes sundhed, sygelighed og trivsel er ikke entydigt bedre eller dårligere end andre danske kvinders.
Læs også Socialdemokraten Rasmus Horn Langhoffs kritik og krav om at rapporten blev trukket tilbage
2012 – Straffelovrådet (link)
Med hensyn til et forbud mod købesex konkluderer Straffelovrådet, at et sådant forbud alene vil kunne begrundes ud fra en helt principiel afstandstagen fra køb af sex. Med den eksisterende viden om prostitution i Danmark og oplysninger om erfaringerne med forbud mod købesex i andre lande er der således efter rådets opfattelse ikke grundlag for at antage, at et forbud mod købesex vil have mærkbare positive konsekvenser i andre henseender end selve den principielle afstandstagen fra køb af sex, som et strafsanktioneret forbud vil være udtryk for. Tværtimod vil et forbud mod købesex kunne have negative konsekvenser for et antal prostituerede både i form af ringere økonomiske forhold og i form af øget stigmatisering. Straffelovrådet kan på denne baggrund ikke anbefale, at der indføres et forbud mod købesex.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 1, afsnit 3, som indeholder et resumé af straffelovrådets overvejelser og forslag.
2011 – Jeanett Bjørnness (link)+(link)
J.B. har interviewet 40 danske gadesexarbejdere.
“Ingen af kvinderne i denne undersøgelse mener, at sexsalg skal kriminaliseres. De fleste argumenterer ikke engang for deres synspunkt, da det tilsyneladende virker nærmest absurd for dem, at foreslå kriminalisering.”
“Sexsalg er en paradoksal handling for kvinderne. Det løser nogle problemer, men skaber samtidig nye. For andre mennesker er sexsalg nemlig så uacceptabelt, at det kommer til at fylde alt i deres syn på kvinderne”
———————————————————
2015 – Amnesty International (link)
August 2015 vedtog Amnesty International en ny resolution som anbefaler, at alle aspekter af købesex bliver gjort lovligt i hele verden. Herhjemme betyder det at AI vil se på om den danske rufferi-paragraf har utilsigtede konsekvenser, der udsætter sexarbejdere for større risiko for overgreb.
Den danske undersøgelse på området, som modstandere af sexkøb oftes henviser til, er Massageklinikundersøgelsen fra 2004 udarbejdet af Servicestyrelsens KompetenceCenter Prostitution. Det er den, som engang imellem refereres for, at over 80 procent af danske sexarbejdere er kommet ind i branchen, fordi de manglede penge. Men alle mennesker arbejder jo blandt andet for at tjene penge, og de sexarbejdere, der deltog i undersøgelsen, fik ikke mulighed for at sige dette på en neutral måde. Undersøgelsen viser også, at kun meget få af de sexarbejdere regner med at skulle leve af understøttelse, når de forlader branchen. Rigtigt mange regner tværtimod med, at de skal være selvstændige. Alligevel bruger man undersøgelsen til at konkludere, at sexarbejdere er svage.
Servicestyrelsens fejlcitater
Det er Servicestyrelsen, der samler viden om sexarbejde i Danmark. Servicestyrelsen har i en række tilfælde refereret kilder direkte forkert eller fremsat påstande, som man ikke har nogen dokumentation for overhovedet. For eksempel brugte Servicestyrelsen ofte den hollandske undersøgelse fra 1994, men man sagde i strid med sandheden, at den viste, at langt de fleste sexarbejdere havde store psykiske og fysiske skader. Styrelsen havde heller intet forskningsmæssigt belæg for ofte gentagne påstande om, at sexarbejdere skulle være særligt ramt af gigtskader eller et dårligt personligt sexliv. Dette har ServiceStyrelsen nu også rettet op på med dens seneste udgivelse (7 april 2010), “Prostitution på massageklinik – risici og fastholdende faktorer”. (Link)
I den nye rapport konkluderes der:
- Sexarbejdere smittes ikke med flere kønssygdomme end resten af befolkningen.
- Sexarbejdere lider ikke hyppigere end kvinder generelt af deciderede underlivssygdomme.
- Sexarbejdere er mere opmærksomme på underlivsgener i én eller anden form, men er gode til at forebygge og behandle sådan at det ikke generer.
- Sexarbejdere udsættes ikke i særlig grad for alvorlige fysiske risici.
- Der er en sammenhæng mellem psykosomatiske lidelser og sexarbejde, men man kan ikke sige om det skyldes sexarbejde eller den samfundsmæssige stigmatisering.
- Sexarbejdere benytter sig af sundhedsvæsenet i lige så høj grad som andre kvinder.
- Der findes ingen dokumentation for at sexarbejdere skulle lide af PTSD.
- Der er både positive og negative fastholdelsesfaktorer i sexarbejde.
- Det meste litteratur om sexarbejde har kun forholdt sig til negative apekter ved arbejdet.
- De undersøgelser der hidtil er lavet om psykologiske risici ved sexarbejdet, er forbundet med metodiske fejl.
- Der er intet som tyder på, at sexarbejdere generelt har været udsat for seksuelle krænkelser eller anden massiv omsorgssvigt i deres barndom eller ungdom.
Siden er SFI kommet med en større og grundigere undersøgelse “Prostitution i Danmark – en kortlægning”
Læs også SIOs kommentar til undersøgelsen
Og Seksualpolitisk forums resumé af SFIs undersøgelse